Spring til indhold

Robert Dinesen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Robert Dinesen
Personlig information
Fulde navnRobert Theodor Louis Camillo Dinesen
Andre navn(e)Robert Reinert
Født23. oktober 1874
Danmark
Død8. marts 1972 (97 år)
Berlin, Tyskland
ForældreEdvard Dinesen & Eline Jensen
ÆgtefælleMarie Dinesen
Johanne Dinesen
Margarete Schön
BørnKirsten Thomsen & Eli Westermann

Robert Theodor Louis Camillo Dinesen (også Robert Reinert; 23. oktober 18748. marts 1972) var en dansk filminstruktør, manuskriptforfatter og skuespiller.

Det var min mands styrke som instruktør, da han kom her til Tyskland, at han selv kunne spille alle roller, at han var så pragtfuld en skuespiller. (...) han kunne få os skuespillere til at se det menneskelige i enhver rolle, stor eller lille. Det var hans ubønhørlige kunstneriske alvor, der hævede filmen fra gøgl til at være kunst"
 
— Margarete Schön Familiejournalen, 6. august 1968

Robert Dinesen er uddannet som sanger hos Vilhelm Herold og som skuespiller hos Nicolai Neiiendam. Han debuterer på Dagmarteatret i 1894 og spillede på flere forskellige teatre i Norden frem til 1913; Dagmarteatret 1894- 1905, Det ny Teater 1908/09, Dagmarteatret 1909/10, Casino 1911/12, Det ny Teater 1912/13.

I 1910 debuterede han som filmskuespiller i den opsigtsvækkende og banebrydende film "Afgrunden" – hvor også Asta Nielsen og Poul Reumert debuterede. Året efter kom han til Nordisk Film hvor han i 1912 begyndte at instruerer film, hvad der blev til omkring 70 film for Nordisk Film i perioden 1912 til 1917. I 1918 kommer han det svenske Palladium som var et datterselskab AB Skandinavisk Filmcentral, hvor han iscenesætter to film: Jefthas dotter (1919) og Ödets redskap (1922) – den sidstnævnte blev først vist flere år efter den var blevet produceret, da den blev anset for at være for dårlig, og efter filmen blev Robert Dinesen også sagt op.

I 1920 blev han headhuntet til Tyskland af tyske filminstruktør og producent Joe May. Her arbejdede han i Berlin hos May-Film (fire film), Projektions-AG Union (PAGU), Phoebus-Film AG, Fery-Film GmbH, Maxim-Film Gesellschaft Ebner & Co. og Universum Film AG (UFA) og producerede omkring 15 film som han havde stor succes med. Senere lavede han også lidt filmarbejde i Frankrig, men da han ville tilbage til Berlin var nazisterne kommet til og Dinesen ville ikke lade sig knægte af propagandaminister Joseph Goebbels.

Kun i fuldkommen frihed og selvstændighed kan man arbejde skabende. Filmen er noget, man skal gå til med hjerte og lyst - og det har jeg kun, når jeg er helt fri og har hele ansvaret. Jeg har aldrig tålt udenforstående i mit atelier, når jeg satte i scene, producenterne har altid givet mig blancofuldmagt - netop fordi jeg var vant til ikke at ødsle med tid, materiale og penge - og nu skulle jeg finde mig i, at et propagandaministerium skulle give mig direktiver? Næh, min herre! Siden den dag har jeg ikke filmet og ikke spillet "
 
— interview i Aftenbladet, 5. marts 1951

Han stoppede med at instruere film og koncentrerede sig om at male.

Robert Dinesen var søn af Edvard Dinesen og Eline Jensen. Han var gift første gang med skuespillerinde Marie Dinesen (1877 – 1935), anden gang med skuespillerinden Johanne Dinesen (født 1882) og tredje gang med den tyske skuespillerinde Margarete Schön (1895 – 1985). Han levede i Berlin indtil sin død i 1972. Robert Dinesen var far til forfatteren Kirsten Thomsen (født 11. juli 1900).

Gravsten på Friedhof Heerstraße, Berlin

Som skuespiller

[redigér | rediger kildetekst]

Som instruktør

[redigér | rediger kildetekst]
  • Tabea, stehe auf! (1922) (tysk)
  • Tatjana (1923) (tysk)
  • Thamar das Kind der Berge (1924) (tysk)
  • Malva (1924) (tysk)
  • Claire (alternative title: Die Geschichte eines jungen Mädchens; 1924) (tysk)
  • Wenn die Liebe nicht wär'! (1925) (tysk)
  • Im Namen des Kaisers (1925) (tysk)
  • Die Feuertänzerin (1925) (tysk)
  • Ariane im Hoppegarten (1928) (tysk)
  • Die Hölle der Jungfrauen (1928) (tysk)
  • Der Weg durch die Nacht (1929) (tysk)

Som både instruktør og skuespiller

[redigér | rediger kildetekst]

Som manuskriptforfatter

[redigér | rediger kildetekst]
  • Die Feuertänzerin (1925)
  • Wenn die Liebe nicht wär'! (1925)
  • Malva (1924)
  • Tatjana (1923)
  • Om Kap med Døden (1915)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]